At mærke angst og uro i kroppen er helt almindeligt. Det er tilstande, vi alle kender, når vi bliver mere pressede, end vi bryder os om. Men det bør aldrig blive en kronisk tilstand.

Bliver angst og uro kronisk, risikerer vi at lukke af for at mærke os selv, hvilket kan føre til selvdestruktivitet, stress og sygemeldinger.

Man kan lukke af for at mærke sig selv på mange måder, og alle gør det forskelligt.

Når ubehaget kommer, vender nogle mennesker tankerne mod sig selv, får katastrofetanker og fortæller sig selv en masse løgnehistorier: ”Jeg er dum..”, ”det er min egen skyld..”, ”der sker en ulykke, hvis..”.

Andre fortæller sig selv, at det er alle de andre, der er uduelige, krænkende og dumme – eller de gør sig selv til ofre: ”Det er så synd for mig!”.

Nogle mennesker begynder måske at ordne alt muligt eller snakker som et vandfald.

Alt sammen er reaktioner, hvor vi forlader os selv, og undgår at mærke den angst og uro i kroppen, der kan føles ubehagelig og truende. Og som vi bilder os ind, at vi ikke kan tåle at mærke.

Men oplevelsen af angst og uro i kroppen er ikke farlig – og vi kan godt tåle det. Nogle gange bliver vi så pressede, at hjertet hamrer, man får en knude i maven, det suser for ørerne og synet forstyrres. Vi skal øve os i, at turde mærke og rumme de signaler.

For når vi lærer at rumme dem, bliver det også nemmere at håndtere de bagvedliggende følelser.

Vi lever i en kultur, hvor mange følelser – især vrede – bliver opfattet som negative. Mange har i deres barndom oplevet at blive smidt ind på værelset, fået skæld-ud, øretæver eller lignende, hvis de blev vrede eller kede af det. Derfor er især vrede blevet en ”farlig” følelse for mange.

Det betyder, at når vi som voksne får skæld-ud af chefen eller bliver vrede på kolleger eller kærester, så vil vreden ofte aktivere angst og uro i vores krop. Men tør vi ikke mærke vreden og den uro, der følger med, så er det svært at sige fra og til. Og i længden kan det medføre stress og sygdom.

Faktisk er vrede en fantastisk og livgivende følelse. Vrede gør, at du kan sige til og fra, ja og nej. Vrede bruger vi til at få det, vi har behov for. Vrede hjælper dig med at sætte grænser.

Her mener jeg selvfølgelig ikke vrede som udad-reagerende og aggressiv adfærd. Disse reaktioner er netop eksempler på vrede fyldt med angst, der ikke bliver rummet i kroppen.

Vrede er faktisk akkurat ligeså vigtig som kærlige følelser. Men de fleste ved, at når man bliver vred på sin partner, sine børn, forældre eller bedste venner, kan det samtidig føles meget ubehageligt. Men når vi formår at reagere på det, vil vi kunne mærke glæde og ro i kroppen bagefter. Reagerer vi derimod ikke, kan uroen og angsten ligge og ulme i kroppen i lang tid.

Derfor skal vi alle sammen øve os i at rumme vores ubehagelige følelser i kroppen og reagere på dem. Din krop fortæller dig nemlig noget vigtigt. Lyt til din krop, mærk den – og sig til og fra ud fra, hvad du har brug for. Da vil din verden blive et tryggere sted at være i.

– Rita Knudsen, leder af Blaabjerghus