Til det vil jeg svare: Både ja og nej.

Psykoterapi er nemlig ikke en mirakelkur. Det er et spørgsmål, om du ønsker et liv med udgangspunkt i dig selv, og det du mærker er vigtigt for dig. Et liv hvor du bliver fri til at udtrykke dig, fri til at kunne sige ja og nej til mennesker du elsker, men også til mennesker, du er afhængig af f.eks. kollegaer og ledere.

Spørgsmålet er, om du ønsker forandringer og vil arbejde hårdt for at ændre dine mønstre.

Psykologen eller psykoterapeuten kan ikke ændre dig – det kan du kun selv. Psykologen og psykoterapeuten kan guide dig og støtte dig i at acceptere og rumme, at du er fuldstændig ok lige som du er. Din angst er fuldstændig ok, din vrede, smerte, sorg og dine kærlige følelser er fuldstændig ok.

Vi ved idag at hjernen er plastisk, og at det er muligt at ændre selv indgroede, destruktive mønstre i vores liv. Du har mulighed for sammen med psykoterapeuten at lære at rumme angsten og dine følelser og skubbe destruktive mønstre til en side.

Når selvdestruktive mønstre som stress, angst, depression, misbrug, spiseforstyrrelser eller lukkethed styrer livet, så får du ikke brugt dit fulde potentiale. Du får i stedet et liv, hvor ensomheden bliver stor, et liv hvor du ikke føler forbindelse til andre mennesker, og hvor du kan opleve, at du lever et liv i en boble, som du gerne vil ud af.

En psykoterapeut kan hjælpe dig videre, hvis du vil og har et ønske om at få det godt – og det kan du, hvis du trækker i ”arbejdstøjet” sammen med din terapeut.